På Egne Ben

Den negative klimapåvirkning, som elevernes transportformer resulterer i, vil sandsynligvis mindskes under På Egne Ben. Det er vigtigt, at de får en forståelse af, at deres valg har en betydning for miljøet.

Bed alle elever i klassen om at tænke over, hvor langt de har til skole. Benyt kort som hjælp. Skriv alle elevernes afstande på tavlen, så alle kan følge med.

• Regn sammen i klassen, hvor mange kilometer I går, cykler eller kører i kollektiv transport i løbet af en udfordringsuge, hvis man lægger alle elevers afstande til og fra skole sammen.
• Fortæl eleverne, at I skal anvende strækningen som udgangspunkt for matematikøvelser.

Placer eleverne i grupper med tre elever, som er på nogenlunde samme niveau. De skal helst have adgang til en lommeregner hver. Hvis det ikke er muligt, kan hver gruppe deles om en lommeregner.

• Eleverne begynder med at regne opgave 1 individuelt og skriver ned, hvilke tanker de gør sig.
• Derefter sammenligner de deres svar i gruppen og forsøger at nå frem til et fælles svar, som de er enige om. De skal både kunne præsentere deres individuelle svar og et fælles, hvilket betyder, at de ikke må tale sammen, før alle er nået frem til et individuelt svar. Gør opmærksom på, at det er processen og diskussionerne, der er vigtige.
• Diskuter opgave 1, inden I fortsætter med opgave 2.

Opgaver

1. En normalstor bil udleder 0,2 kg CO2 pr. kilometer (200 gram). Hvis I i klassen har kørt i bil i stedet for at gå, cykle eller tage kollektiv transport i løbet af ugen: Hvor meget CO2 ville bilerne så udlede?
Hvis du har tid, kan du regne svaret ud i både gram og i kg.

2. Forestil dig, at I går i skole ca. 35 uger om året. Hvor meget CO2 ville bilerne så udlede?
Hvis du har tid, kan du regne ud, hvor meget det bliver i gennemsnit for hver elev i klassen.

Diskuter elevernes resultater af ovenstående opgaver i hele klassen. Lad eleverne derefter i grupperne diskutere følgende spørgsmål: Hvad tror I CO2 er for noget og hvilken betydning har CO2?

Saml elevernes svar på en flipover eller på tavlen, og diskuter, hvad de allerede ved, og hvad de har brug for at få mere viden om. Lad dem derefter i timen finde svar på de spørgsmål, som er blevet stillet.

Saml og strukturer elevernes nyerhvervede viden på tavlen. Diskuter og forklar, hvad CO2 er, og sørg for, at alle elever forstår, at:

• CO2 er en del af luften og skal være der.
• Der kommer CO2 ud af din mund, når du trækker vejret.
• Planter har brug for CO2.
• For meget CO2 i luften ikke er godt.
• For meget CO2 i luften betyder, at mere solvarme bliver tilbage rundt om jorden (drivhuseffekten).
• Mængden af CO2 stiger i luften, når man trækker vejret, brænder træ af eller kører benzin- eller dieselbil.

Bed igen eleverne om at sætte sig i grupper med tre elever. Lav gerne om på grupperne, hvis du synes, at eleverne skal diskutere med nye klassekammerater. De skal igen have mulighed for at tænke selv først, inden gruppen diskuterer.

I Danmark udleder vi i gennemsnit 13 ton CO2 om året pr. person.²

3. Der bor omkring 5,9 millioner mennesker i Danmark. Hvis alle reducerede deres bilkørsel med ____ kilometer om ugen (bestem et tal ud fra klassens gennemsnitlige afstand (se note 3)). Hvor meget mindre CO2 ville der så blive udledt på en uge/et år?

4. FN har et mål om, at CO2-udledningen skal mindskes med 75%.  Ville det være nok, hvis alle i Danmark reducerede deres bilkørsel så meget? Hvor meget mere/mindre, end det I har gjort under udfordringen, ville være nødvendigt?

Afslut øvelsen med en fælles diskussion, hvor elevernes tanker og erfaringer tages i betragtning. Kombiner gerne øvelsen med faktateksterne om CO2 og drivhuseffekten.

 

---

 

¹⁾ Se faktaark om drivhuseffekten

²⁾ Se faktaark om bæredygtighedsbegrebet

³⁾ Diskuter gerne i klassen, hvad gennemsnittet er, og hvordan det beregnes. Beregn derefter sammen i klassen, hvor langt I i gennemsnit har gået pr. person i løbet af en uge.