På Egne Ben

– det, vi gør i dag, spiller en rolle i fremtiden 

Den måde, vi lever på i dag, har stor betydning for, hvordan verden kommer til at se ud i fremtiden. Man plejer at tale om bæredygtighedsbegrebet. Bæredygtighed tæller både, hvad vi tager fra jorden, og hvad vi giver tilbage. Vi bruger for eksempel olie, når vi kører i bil, men vi udleder også udstødningsgasser, som ikke er gode for naturen. Bæredygtighed indebærer, at mennesket lærer at leve i harmoni med naturen.

Bæredygtighed på tre måder

Når man taler om bæredygtighedsbegrebet, er der typisk tre begreber, der går igen; miljø, økonomi og social bæredygtighed.

Miljømæssig bæredygtighed handler om at beskytte miljøet. Vi er nødt til at se på, hvor meget vi forbruger. Vi bør også se på, hvor meget af det vi forbruger, der kan genanvendes. Der er kun én jordklode. Mange af de ressourcer, vi bruger i dag, er blevet dannet for millioner af år siden. Hvis de bliver opbrugt, tager det lige så lang tid for nye at blive dannet.

Økonomisk bæredygtighed indebærer, at vi mennesker skal lære ikke at leve over evne. Vi må ganske enkelt ikke handle for flere penge, end vi har i pungen. Vi skal have en god økonomi, ikke kun nu, men også i fremtiden.

Social bæredygtighed handler om at have et stærkt og velfungerende samfund. Love, regler, kultur og sammenhold er vigtige ingredienser, for at et samfund kan fungere. I Danmark må vi for eksempel gerne demonstrere, når vi vil, vi må tro på den religion, vi vil, og have de holdninger, vi vil. Men et socialt bæredygtigt samfund indeholder mere end bare frihed til at gøre det, man vil. Alle skal tage personligt ansvar, hvis det skal kunne fungere. Du må synes, hvad du vil, men du må for eksempel hverken slå eller sige hvad som helst til andre mennesker.

Den miljømæssige bæredygtighed er den absolut vigtigste for vores overlevelse. Hvis vi ikke tager hånd om miljøet nu, vil det få store konsekvenser i fremtiden. Både for økonomien og i samfundet. Hvis vi ikke mindsker udledningen til luften, vil jorden blive varmere og varmere. Der vil kommer flere storme og oversvømmelser. Uvejret vil blive kraftigere, og de områder, der allerede er tørre, vil blive endnu tørrere. Det koster penge og folk lider. Samfundet fungerer kun, hvis alle tre bæredygtighedsbegreber fungerer sammen.

Hvilket fodaftryk efterlader du dig?

Forestil dig, at det har sneet om natten. Sneen ligger urørt og hvid på græsplænen. Når du går ud i sneen, efterlader du dig tydelige spor. På samme måde efterlader vores måde at leve på spor efter os i naturen. Det kaldes ens CO2-fodaftryk. Hvor stort et fodaftryk vi efterlader os, afhænger af vores livsstil. Størrelsen på aftrykkene varierer også meget fra land til land.

I de industrialiserede lande har de fleste tv, køleskab, elvarme og bil. Vi bruger flere ressourcer end mennesker i de mindre udviklede lande. Det betyder, at vores CO2-fodaftryk er meget større end udviklingslandenes. Hver dansker udleder 13 tons CO2 om året. Til sammenligning udleder den gennemsnitlige verdensborger 6 tons CO2 om året. (Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/ny-rapport-giver-overblik-over-danskernes-udledninger-se-hvor-vi-udleder-mest)

Hvad kan vi gøre?

Mange af de fødevarer, vi køber i dag, transporteres med lastbil, nogle gange endda fra andre dele af Europa. Hvis vi vælger varer, som kommer fra Danmark eller endnu bedre vores lokalområde bliver vores CO2-fodaftryk mindre. Vi kan også mindske vores aftryk ved at købe økologiske varer. De indeholder hverken gift eller kunstgødning.

Du kan også gøre en stor forskel ved aktivt at vælge, hvordan du lader dig transportere. Det er meget bedre for miljøet, hvis du cykler eller tager bus eller tog i stedet for at tage bilen på arbejde eller i skole. Alle de valg, vi træffer i hverdagen, påvirker størrelsen af vores CO2-fodaftryk.