På Egne Ben

Hvad er drivhuseffekten?

Når solen skinner på jorden, bliver det varmt. Rundt om jorden er der særlige gasser, som forhindrer en del af varmen i at forsvinde ud i rummet igen. Når vi dyrker tomater i Danmark, gør vi det ofte i store drivhuse. Solen skinner gennem glasruderne og varmer drivhuset op. Takket være glasruderne bliver varmen derinde. Glasruderne fungerer på samme måde for drivhuset, som gasserne gør for jorden. Derfor kaldes gasserne normalt for drivhusgasser og den opvarmning, som sker på jorden, for drivhuseffekten.

Hvis vi ikke havde drivhuseffekten, ville varmen fra solen forsvinde ud i rummet, og gennemsnitstemperaturen på jorden ville være næsten 20 minusgrader. Det er lige så koldt som i en fryser. Takket være drivhuseffekten er gennemsnitstemperaturen omkring 9 grader i Danmark.

Låget bliver for tykt

Drivhusgasserne danner et beskyttende “låg” rundt om jorden, som sørger for, at der bliver en del varme tilbage på jorden. Det, der sker nu, er, at “låget” bliver tykkere, og derfor bliver der varmere på jorden.

Det er vores måde at leve på, som gør låget tykkere. Når vi for eksempel kører bil, dannes der udstødningsgasser. I bilernes udstødningsgasser findes der en gas, som hedder CO2. Det er den vigtigste drivhusgas. Når CO2’en kommer ud i luften, bliver den tilbage under det låg, der omgiver jorden.

Jo flere biler der kører på vejene, desto flere udstødningsgasser udledes der i luften. Og jo flere udstødningsgasser vi udleder, desto mere CO2 kommer der i luften, og låget omkring jorden bliver tykkere. Noget af den varme, der tidligere fandt vej gennem låget og ud i rummet, forbliver nu på jorden, og der bliver varmere. Det kaldes for øget drivhuseffekt.

Biler og maskiner er ikke kun gode

Mennesket har anvendt kul som brændstof i mere end 300 år. For lidt over 100 år siden begyndte vi også at bruge olie og naturgas til at opvarme vores huse, drive maskiner og køre biler. Kul, olie og naturgas kaldes for fossile brændstoffer. De blev dannet for millioner af år siden, da dele af planter og dyr var under højt tryk dybt nede i jorden eller på havbunden. De fossile brændstoffer indeholder grundstoffet kulstof. Når vi bruger brændstofferne, for eksempel til at opvarme vores huse, omdannes kulstoffet til gassen CO2.

Noget af CO2’en opfanges af planterne igen. Problemet er, at planterne ikke kan tage sig af al den CO2, der bliver frigivet til luften i dag. Jo flere der for eksempel kører bil, desto flere udstødningsgasser udledes der. Det resulterer i endnu mere CO2 i luften. CO2 kan forblive i luften i op til hundrede år. Jo mere CO2 der er i luften, desto varmere bliver det på jorden. Der har ikke været så meget kuldioxid i luften som nu i 800.000 år. Som følge heraf stiger temperaturen hurtigere nu, end den har gjort i 10.000 år.

Ja, det lyder måske rart, at det bliver lidt varmere. Men i fremtiden kan det blive for varmt, helt op til 50 grader på en sommerdag i Spanien og tæt på 60 grader i Nordafrika. Det har ikke været så varmt i flere hundrede tusinde år. Hvis det bliver så varmt, bliver det svært for både børn og ældre at leve. Derudover er der mange dyr og planter, der slet ikke kan klare, at det er så varmt. Visse arter vil fuldstændig uddø.

Hvis jordens gennemsnitstemperatur stiger, smelter gletsjere omkring Nord- og Sydpolen. Det får havniveauet til at stige. Desuden fylder varmt vand mere end koldt vand. Forestil dig et rigtig fyldt glas vand med isterninger i. Når isterningerne smelter, løber vandet over. På samme måde vil havet stige. Store dele af Danmark og andre lande ligger kun få meter over havets overflade. De risikerer at blive oversvømmet.

Højere temperaturer kan også føre til flere storme, kraftigere regn, hvor det allerede regner meget, og endnu værre tørke, hvor det allerede er ret tørt. Da vi aldrig før har oplevet så hurtige og store klimaforandringer, er der ingen, der ved præcist, hvad der vil ske. Det er netop derfor, vi skal passe på, siger klimaforskerne.

Hvordan kan du hjælpe til?

Tænk på drivhuset igen – når det bliver for varmt i et drivhus, kan du åbne et vindue. Det kan vi ikke gøre i atmosfæren. Derfor er det godt, hvis vi alle kan bidrage til, at jordens temperatur ikke stiger for meget.

Hver gang du cykler eller tager toget i stedet for at køre i bil, hjælper du med at mindske drivhuseffekten. Når I handler ind, kan I købe varer, der er produceret i nærheden, i stedet for dem, der er blevet transporteret halvvejs over hele kloden. Hvis vi slukker lyset og apparater, når vi ikke bruger dem, hjælper vi, uden vi får det dårligere.

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Hvis alle venter på, at nogen andre skal gøre noget, bliver det alt for hurtigt alt for varmt.