Ægget
Denne øvelse har til formål at gøre eleverne opmærksomme på hastighedens og beskyttelsesudstyrs betydning for menneskers overlevelse i trafikken.
Eleverne skal arbejde i grupper med 2-3 elever i hver. Udfordringen lyder: Hvordan kan I tabe et æg fra stor højde, uden at det går i stykker?
Inden de begynder det praktiske arbejde, kan du lade dem tænke over følgende spørgsmål individuelt: Hvad er det, der afgør, om ægget holder?
For eksempel hastighed, beskyttelsesudstyr, højde, hvad det lander på osv. Lad dem diskutere og skrive ned i grupperne, hvad de tror er vigtigt at tænke på.
Saml op på alle gruppernes tanker på tavlen.
Lad eleverne opfinde “beskyttelsesudstyr” i grupper på tre. Vent, indtil alle grupperne er færdige, før de begynder at teste æggene. Inden I tester, skal I kigge på hver gruppes løsning og bede grupperne forklare tankerne bag løsningen. Evaluer løsningen ud fra svarene på spørgsmålet: Hvad er det, der afgør, om ægget holder?
Diskuter med eleverne, hvilket udstyr de tror er sikrest.
Test derefter, hvilket et der er sikrest. Hvis der er tid, kan du lade eleverne lave ændringer og forbedringer på baggrund af diskussionen ovenfor.
Afslut øvelsen med en diskussion, hvor I drøfter:
– Hvordan er det, vi har lavet, relevant for trafikken?
– Hvilke af jeres løsninger findes som beskyttelsesudstyr i trafikken i virkeligheden?