På Egne Ben På Egne Ben

Iværksætteri

Klassens miljømanual

Opgaven går ud på, at eleverne i fællesskab skal udarbejde en miljømanual for klassen. Det er en god ide at have lavet følgende øvelser, inden opgaven sættes i gang:

  • Bæredygtig udvikling – Vores CO2 fodaftryk
  • Miljø – Vurderingsøvelse

Faktaark, som er godt at have ved hånden for eleverne:

  • Bæredygtighedsbegrebet

Miljøvenlige handlinger

Inddel klassen i mindre grupper.

Lad eleverne i grupper nå frem til, hvad der er af typiske miljøvenlige ting, som eleverne kan foretage sig i hverdagen. De skal komme på mellem to og tre handlinger pr. gruppe. Forklar, at de skal tegne og forklare disse handlinger på en sådan måde, at andre kan lære noget af dem.

En handling i hverdagen kunne for eksempel være at slukke lyset, smide affald i papirkurven, at cykle og at undgå at smide mad ud. Det skal være ting, som eleverne selv kan gøre i hverdagen.

Du og eleverne kan vælge forskellige måder at forklare handlingerne på:

Digitalt fotografi. Hvis I har adgang til en mobiltelefon med kamera eller et digitalkamera, kan eleverne selv posere og fotografere de miljøvenlige handlinger. Eleverne kan enten gøre det i timen eller i løbet af dagen, hvis de for eksempel vil fotografere på forskellige steder på skolen.

Tegn en beskrivelse af handlingerne. De kan enten tegne en person, som foretager handlingerne, eller på anden vis med pile og forklarende tekst skrive, hvad det er for en handling.

Tip!

Saml alle handlingerne i et hæfte, som eleverne kan beholde, og som bliver deres fælles miljømanual.