På Egne Ben På Egne Ben

Trafiksikkerhed

Hastighed og stopsigtelængde

cykla_ovn

1. 30 cm-banen

Tegn en bane bestående af to parallelle linjer, som går lige frem med 30 cm mellemrum. Forklar eleverne, at de først skal gå langsomt mellem linjerne uden at røre dem. Anden gang skal de gå hurtigt, og tredje gang skal de løbe. Hvis nogle elever gerne vil prøve at cykle mellem linjerne, kan de gøre det. Lad eleverne diskutere to og to, inden de begynder.

  • Hvad tror de at de kan gennemføre (gå langsomt, gå hurtigt, løbe eller cykle)?
  • Hvad tror de er lettest/sværest?
  • Hvorfor tror de at det er lettest/sværest?

Lad derefter alle eleverne prøve at gå og løbe, og diskuter, hvordan det føles. Blev det, som de havde troet? Hvad var lettest/sværest?

 

2. 80 cm-banen

Tegn endnu en bane med 80 centimeters afstand mellem de parallelle linjer. Del eleverne op, så hver halvdel står i hver sin ende af banen. Eleverne skal gå langs banen og passere hinanden inden for linjerne. Første gang skal de gøre det gående, anden gang løbende og tredje gang cyklende. Gør opmærksom på, at de ikke må cykle hurtigt, og at de gerne må cykle uden for linjerne, hvis de ikke kan komme forbi. Vi er ude efter oplevelsen og ikke efter, at alle elever skal kunne holde sig inden for linjerne. De skal naturligvis ikke cykle, så de kommer til skade.

Diskuter, inden I begynder.

  • Hvad tror de at de kan gennemføre (gå, løbe eller cykle)?
  • Hvad tror de er lettest/sværest?
  • Hvorfor tror de at det er lettest/sværest?

Lad dem prøve at diskutere resultatet.

Diskuter også, hvad det er, der gør det svært/let. Hvilke forskelle oplever eleverne, når de selv skal bevæge sig mellem to linjer med 30 centimeters afstand, og når de skal mødes to og to mellem to linjer, som er mere end dobbelt så langt fra hinanden. Er det lettere eller sværere? Hvilke forskelle oplever de og hvad kan de skyldes?

3. Stopsigtelængde

Hvor lang tid tager det at stoppe (stopsigtelængde)?

Her kan eleverne arbejde to og to. Sørg for, at de har god plads, så de ikke støder sammen og skader hinanden. Den ene elev går, løber eller cykler, og den anden elev råber stop et bestemt sted. Eleverne måler, hvor lang strækning de har brug for til at standse, når de går, løber, cykler langsomt, og når de cykler hurtigt. Lad dem skrive afstandene for de forskellige transportformer ned.

Afslut med en diskussion i klassen, hvor I tager forskellige faktorer op, som påvirker stopsigtelængden: såler på skoene, strømper, dækmønster, glat gulv, asfalt, grus, vådt, tørt osv. Overfør derefter diskussionen til biler og knallerter: fart, belægning, dæk med mere. Hvilke konsekvenser forskellige hastigheder resulterer i.

Centralt indhold i fag 4-6 (LGR 22)

Fysik Fysik

  • Anvende viden inden for fysik til at undersøge information, kommunikere og tage stilling til spørgsmål omkring energi, teknologi, miljø og samfund.
  • Foretage systematiske undersøgelser i fysik.
  • Anvende begreber, modeller og teorier inden for fysik til at beskrive og forklare fysiske sammenhænge i naturen og samfundet.

Centralt indhold:

  • Kræfter og bevægelser i hverdagssituationer, og hvordan de opleves og kan beskrives, f.eks. ved cykling.
  • Enkle systematiske undersøgelser. Planlægning, udførelse og evaluering.
  • Målinger og måleinstrumenter, f.eks. ure, målebånd og vægte, og hvordan de anvendes i undersøgelser.
  • Dokumentation af de enkelte undersøgelser med tabeller, billeder og enkle skriftlige rapporter.

Idrott och hälsa Idrott och hälsa

  • Alsidig bevægelse i forskellige fysiske sammenhænge.

Centralt indhold:

  • Sikkerhed og hensyn ved træning, leg, spil, idræt, naturaktiviteter og udendørs aktiviteter.

Matematik Matematik

  • Anvende matematikkens udtryksformer til at tale om samt argumentere og redegøre for spørgsmål, beregninger og konklusioner.

Centralt indhold:

  • Rimelighedsvurdering ved skøn og beregninger i hverdagssituationer.
  • Sammenligning, skøn og måling af længde, areal, volumen, masse, tid og vinkel med forskellige måleenheder. Målinger ved brug af nutidige og ældre metoder.