På Egne Ben På Egne Ben

Bæredygtig udvikling

Tidsrejsen

Vi tager på en tidsrejse til år 2050. Eleverne er over 40 år til den tid. Nu skal de finde ud af, hvilke beslutninger der burde være blevet taget i dag, for at man kan nå at redde miljøet og klimaet.

Inddel eleverne i grupper med 2-4 elever i hver. Forklar, at de skal spille rollen som politiker og træffe beslutninger inden for forskellige områder, blandt andet vindkraft og fossile brændstoffer. Fortæl, at en politiker ofte har tre forskellige værktøjer at benytte sig af, når de vil forandre noget.

Tilskud = give ekstra penge for det
Skat = opkræve ekstra penge for det
Forbud = stoppe det helt

Uddel elevarket Tidsrejsen. Lad eleverne læse et område igennem ad gangen. De skal nu tage stilling til, om de vil benytte sig af tilskud, skat, forbud eller ikke lave nogen ændring.