CO2
En livsnødvendig gas
CO2 er en såkaldt drivhusgas. Men hvis der ikke fandtes CO2, ville der ikke være noget liv på jorden. Planter er afhængige af CO2, som dyr og mennesker ånder ud, for at kunne leve. Og planterne frigiver ilt, som er livsvigtigt for mennesker og dyr.
Planter har en unik evne til at udnytte energi fra sollys og lagre denne energi inde i sig selv. Når solen skinner på planterne, omdannes CO2 og vand til energirige kulhydrater. Det er kun planter, der kan det. Planter har derfor stor betydning for alt liv på jorden. Vi mennesker og dyr har brug for kulhydrater. Vi får energi til kroppen, når vi spiser dem. Vi udnytter også planterne, når vi bruger energien i kul, olie og naturgas, som består af planter presset sammen over millioner af år.
Plante- og dyrerester bliver til brændstof
I millioner af år er plante- og dyredele blevet opbevaret under højt tryk i jorden eller på havbunden og omdannet til kul, olie og naturgas. Det kaldes fossile brændstoffer. Den energi, der blev lagret i planterne for millioner af år siden, forbliver i de fossile brændstoffer. Vi mennesker benytter brændstofferne, når vi f.eks. kører bil eller varmer vores huse op. Alle fossile brændstoffer indeholder grundstoffet kulstof. Når vi bruger brændstofferne, dannes gassen CO2 igen. Hvis vi for eksempel opvarmer huset med olie eller kører i en bil, der kører på benzin, stiger mængden af CO2 i luften.
Der findes også vedvarende brændstoffer. Med vedvarende brændstoffer mener man, at det tager mindre end 100 år for dem at blive dannet som f.eks. brænde. De vedvarende brændstoffer er en del af det naturlige kredsløb. Det betyder, at der ikke dannes mere CO2, når vi bruger vedvarende brændstoffer, end planterne kan optage. Men når vi anvender fossile brændstoffer, dannes mere CO2. Det tog millioner af år for de fossile brændstoffer at blive dannet, og nu forbruger vi dem lynhurtigt.
Vi bruger først og fremmest fossile brændstoffer til at leve et mere behageligt liv, f.eks. kører mange i dag til arbejde eller skole i stedet for at gå eller cykle. Den CO2 , der frigives til luften, kan forblive her i over 100 år. Jo mere CO2, der er i luften, desto varmere er det, eftersom CO2’en forhindrer en del af solens stråler i at sive ud i rummet igen. Der har ikke været så meget CO2 i luften i 800.000 år, som der er nu.
Så meget CO2 udleder vi i Danmark og i resten af verden
Hver dansker udleder i gennemsnit omkring 13 ton CO2 om året. Et ton er 1.000 kilo. Man plejer at sige, at en mælkekarton vejer ca. et kilo. Hver dansker udleder med andre ord lige så meget CO2, som 13.000 mælkekartoner vejer, hvert år.
Vi, der bor i den rige vestlige verden, udleder mere CO2 end mennesker, som bor i de fattigere lande, f.eks. Indien. Hvis man lægger al CO2-udledning i verden sammen og deler med antallet af
mennesker i verden, viser det, at hver person i gennemsnit udleder seks ton CO2 om året. Der er en række ting, der påvirker, hvor stor udledningen bliver i fremtiden. For eksempel industrien, antallet af biler og lastbiler på vejene, hvor meget el vi bruger, og hvordan vi handler. Ja, ganske enkelt hvordan vi lever vores liv.
Vi træffer alle valg hver dag, der påvirker den måde, som jorden vil have det på i fremtiden. Den bedste måde at reducere udledningen på er ved at ændre vores vaner. Vi kan f.eks. cykle mere og køre mindre i bil og vælge vedvarende brændstoffer i stedet for fossile brændstoffer.
Hvad siger eksperterne om fremtiden?
FN har givet et stort antal klimaforskere fra hele verden til opgave at holde styr på, hvad der sker med klimaet. De er enige om, at vi mennesker skal reducere udledningen af CO2. Og vi har travlt. Hvis vi ikke gør det, vil jordens klima blive forandret i fremtiden.
Ved at genbruge for eksempel aluminium, som bruges til fremstilling af sodavandsdåser, gør vi miljøet en stor tjeneste. Når man fremstiller en ny aluminiumsdåse, bruger man rigtig meget energi. Under fremstillingen dannes en masse CO2, som frigives i luften. Hvis man i stedet genanvender en gammel aluminiumsdåse, bruges der meget mindre energi. Der dannes også mindre CO2, som frigives i luften. Du kan normalt pante sodavandsdåser eller plastflasker i butikkerne. Så hver gang du går i en butik og panter, er du med til at reducere udledningen af CO2.
Hvor kommer udledningen fra og hvad kan vi gøre for at mindske den?
Ligesom i resten af den vestlige verden er det industri, transport og opvarmning af vores huse, der står for den største del af udledningen. Persontransporten i Danmark står f.eks. for 21% af Danmarks samlede CO2-udledning.
Alle kan bidrage til at mindske CO2-udledningen. F.eks. ved at tage bussen til arbejde og skole i stedet for at tage bilen eller endnu bedre ved at tage cyklen. Du kan hjælpe ved så simpel en ting som at slukke lyset og slukke for alle apparater, når du går hjemmefra. Hvis du tager kortere bade eller skruer ned for varmen derhjemme, kan du også hjælpe til, næsten uden at du selv mærker det. Husk også på, at når du køber produkter, der er fremstillet i nærheden af dig, skal de ikke køres lange strækninger med lastbil for at komme ud i butikkerne. Jo færre lastbiler der skal køre på vejene, desto mindre udledning er der. Alle kan gøre noget for at forbedre situationen i fremtiden.
