Trafiksikkerhed
Lær at køre med bus
I denne øvelse lærer eleverne, hvordan matematik indgår i hverdagsting som planlægning af busruter og en tur for familien med bus. Øvelsen giver eleverne et godt indblik i, hvordan man rejser med kollektiv trafik.
OPGAVER:
Forstå en køreplan
- Eleverne skal gennemgå en køreplan og finde ankomst- og afgangstidspunkter, der passer med deres aktiviteter.
- Eleverne skal beregne rejsetid, ventetid ved skift af bus, antal afgange per time m.m. – fx hvis bussen kører hvert 12 minut, hvor mange ture er det på 2 timer?
Forslag til opgave:
- Rejs fra X til Y. Du skal være der kl. 9.30 og du skal være tilbage i Y kl. 14.30.
- Hvilke afgange skal du med?
- Hvor skal du skifte bus?
- Hvor lang tid tager rejsen?
- Find selv på mere
Her kan du enten bruge de køreplaner, der følger med opgaven eller finde
lokale køreplaner på www.midttrafik.dk eller www.ntrejse.dk
Planlæg en tur
- Eleverne planlægger en rundtur til fire udvalgte steder i lokalområdet ved hjælp af køreplaner og eventuelt ved hjælp af Rejseplanen, så de lærer forskellen at kende.
- Eleverne udregner en samlet pris for familien ud fra billetpriser, rabatter og særtilbud.
Forslag til opgave:
- Rejs fra Silkeborg Trafikterminal til Den Gamle By i Aarhus. Du skal være i Den Gamle By kl. 12.00 og du skal være tilbage i Silkeborg kl. 17.00
- Hvilke afgange skal du med?
- Hvor skal du skifte bus?
- Hvor lang tid tager rejsen?
- Find selv på mere!
Her kan du enten bruge de køreplaner og den billetoversigt, der følger med opgaven eller finde lokale køreplaner på www.midttrafik.dk eller www.ntrejse.dk
Ekstra opgave, der relaterer til emnet:
- Eleverne skal to-og-to lave lister med positive og negative ting ved at skulle med bus til Den Gamle By (eller et selvvalgt sted) og ved at blive kørt i bil. Resultaterne kan præsenteres for klassen.